Skats positivliste
Hvad listen betyder for din skat — og om en fond beskattes som aktieindkomst.
Hvad er Skats positivliste?
Skats positivliste — officielt listen over aktiebaserede investeringsselskaber (ABIS) — er Skattestyrelsens oversigt over udenlandske fonde og ETF'er, der har oplyst, at mindst halvdelen af formuen er aktier. Når en fond står på listen, beskattes dit afkast som aktieindkomst(27 %/42 % efter lagerprincippet på et almindeligt depot). Står den ikke på listen, beskattes den typisk som kapitalindkomst — ofte dyrere.
Listen er ikke en anbefaling. Den siger intet om kvalitet, risiko eller forventet afkast — kun om skatteklassifikationen.
Hvorfor er den relevant?
- Aktiesparekonto (ASK):Du må kun købe ETF'er, der beskattes som aktieindkomst — dvs. dem på positivlisten (eller danske aktiebaserede IMB'er).
- Almindeligt aktiedepot: Listen afgør, om lagerbeskatningen falder som aktie- eller kapitalindkomst.
- Pension og børneopsparing: Mindre afgørende, fordi PAL-skat / skattefrihed gælder uanset listen.
Eksempel
Du overvejer to globale ETF'er til din ASK. Den ene er Amundi Prime All Country World (WEBN) — den står på positivlisten og kan købes på ASK med 17 % lagerbeskatning. Den anden er Invesco FTSE All-World (FWRA) — den står ikke på listen. Så kan du ikke købe den på ASK, og på et almindeligt depot vil afkastet typisk blive kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst.
Tip: Tjek altid med ISIN-koden. Tickers kan dække flere andelsklasser.
Søg i positivlisten
Søg på ISIN-kode eller (del af) navn på ETF.
Henter versionsinfo…
Vores anbefalede ETF'er
Samme ETF'er som under Aktie kontotyper— her med status på Skats positivliste for 2026.
Henter status…